ung_mand.jpg

Mulighederne som industritekniker er uanede!

Om uddannelsen

Hvad er en Industritekniker?

Drømmer du om at kombinere dine håndværksmæssige færdigheder med kreativitet og stor præcision – og kan du lide at arbejde med maskiner i et højteknologisk produktionsmiljø?

Så er industritekniker et rigtig godt valg.

Uddannelsen, der veksler mellem skole og praktik, giver dig en grundlæggende viden om industrimaskiner, og du lærer at installere og at reparere de forskellige typer af maskiner, som netop findes i de store industrivirksomheder. Det kan være kraner, skibsmotorer eller computerstyrede produktionsanlæg i metal- og plastindustrien.

Du kan afslutte uddannelsen som henholdsvis:

  • Industriassistent (2 år) eller
  • Industritekniker med speciale i hhv. maskin eller produktion (hhv. 4 år og 5½ år)

Uddannelsens opbygning

Du starter med et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og som varer 20 eller 40 uger. Dernæst kommer hovedforløbet, der veksler mellem praktik og skole.

Her ser du det fulde uddannelsesforløb, herunder grundforløbets 1. og 2. del.

Industriassistent: 2 år (trin 1)

Industritekniker-maskin: 4 år (trin 1+2)

Industritekniker-produktion: 5 år og 6 måneder (trin 1+2+3)

Grundforløb

Skole

Praktik

Fag

Du får fag som fx fræsning og svejsning på skoleskemaet, programmering af computerstyrede maskiner (CNC) og produktudvikling, men også fag som:

  • Datastyret bearbejdning
  • Montage og opretning af maskinkomponenter
  • PLC-styring
  • CAD-teknik
  • Naturfag
  • Materiale- og bearbejdningsforståelse

Praktik

Praktikperioderne foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter, hvor du bliver oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.

Du afslutter industritekniker uddannelsen med en svendeprøve.

Industritekniker – produktion

Hvis du er til styring og højteknologi…

Vælger du efter 2 år at specialisere dig i produktion, har du mulighed for job i metalindustrien, hvor opgaver som styring, produktionsplanlægning og udvikling er en del af jobbet. Du kan blive ansat i virksomheder hvor det forventes, at du behersker metalindustriens grunddiscipliner – men også aktivt indgår i udviklingen af nye systemer og løsninger.
Gennem uddannelsen får du styrket din selvstændighed og lærer samtidig at indgå i samarbejde med kolleger.


Industritekniker - maskin

Hvis du er til indstilling og programmering af CNC-styrede maskiner

Brænder du for de klassiske opgaver inden for metalområdet, samtidig med at du tænder på moderne teknologi, så er det maskinspecialet du skal vælge.

Du får en solid allround uddannelse inden for metalområdet, hvor du lærer en masse om indstilling, programmering og betjening af CNC-styrede maskiner – lige præcis det der findes i alle moderne jern- og metalvirksomheder. Dertil kommer alle opgaverne inden for reparation og vedligeholdelse af produktionsudstyret.
Du kommer med andre ord til at bruge både hænder og hoved i uddannelsen og jobbet bagefter.

Hvorfor vente? - Søg om optagelse nu!

vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY