Astrid Nielsen_Copenhagenskills2016.jpg

Astrid tog forskud på julen, da hun vandt en iPad

Dato:

januar 2017

Astrid tog forskud på julen, da hun vandt en iPad

undefined

En tidlig julegave vakte stor glæde

Der blevet ikke sparet på glædesudbrud og smil, da Astrid Nielsen, fra grundforløb 1 på TEC´s skilteteknikeruddannelsen i onsdags fik overrakt en splinterny iPad fra ”Industritekniker.nu”. 

”Det er løgn! Har jeg virkelig vundet? Ej hvor fedt!” – sådan lød det, da Astrid Nielsen i telefonen fik nyheden om hendes tidlige julegave. 

”Jeg sagde til min veninde, at jeg ville vinde den iPad, for vi havde virkelig kæmpet for at finde svarene til spørgsmålene, men da jeg ikke hørte noget, troede jeg at der var en anden som havde vundet” fortæller Astrid Nielsen om hendes reaktion på at vinde.

Astrid Nielsen var, ligesom tusindvis af andre unge, på erhvervsuddannelsesmessen Copenhagen Skills i Bella Centeret i oktober. Her var hun repræsentant for TEC´s EUX uddannelser, hvor man modtager både svendebrev og studenterhue.

Hun blev i en pause inviteret ind i Industritekniker.nu-standen, hvor de havde en quiz. ”De fortalte os, at der ikke var særlig mange som havde svaret rigtigt, så vi brugte lang tid på at læse alle folderne og plakaterne, for at finde de rigtige svar”.
Selvom IT i stadig større grad vinder ind i undervisningen, og iPads ofte bliver brugt til skolearbejde, mener Astrid Nielsen dog, at det nok nærmere bliver Netflix, som vil gøre sit indtog på hendes nye iPad. ”Jeg har allerede en skolecomputer, så tror ikke jeg vil bruge iPad’en til det, men man ved jo aldrig”.

Flextek´s direktør Henning Dam står bag Industritekniker.nu, og sammen med 8 supportteams i hele Danmark arbejdes der for at for at skaffe flere industritekniker elever.
”Manglen på industriteknikere er stor, og for netop at gøre opmærksom på faget, deltager vi på uddannelsesmesser og har etableret webportalen www.industritekniker.nu. Her kan skoler, uddannelsessøgende, forældre og andre hente nyttig viden og fakta”, udtaler projektingeniør og ansvarlig for messestanden Preben Nyhus fra Flextek.

Hvorfor vente? - Søg om optagelse nu!

vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.