magnus-hansen_industriteknikerlaerling-edit.jpg

Tidens profil Magnus Hansen

magnus-hansen_industriteknikerlaerling-edit.jpg

Kickstart karrieren efter studenterhuen – gør som Magnus på 21!

Med en HTX-eksamen i bagagen er Magnus Hansen en af de attraktive unge, som højteknologiske virksomheder efterspørger som industriteknikerlærlinge.

En af årsagerne er, at studenter bl.a. har haft matematik og fysik på højt niveau, som er en klar fordel, når der arbejdes med fx robotteknologi og programmering af avancerede CNC-Maskiner gennem Cad/Cam systemer.

21-årige Magnus er havnet på rette hylde som industriteknikerlærling hos NSM i Kolding, der producerer komplicerede emner i syrefast stål og højstyrkestål til nogle af verdens mest krævende producenter af udstyr til fødevare- og farmaciindustrien, off-shore og den teknisk-/kemiske industri.


Fra idé til færdigt produkt

- Det er absolut et plus i bogen med en studentereksamen, fordi vi måske har nemmere ved at omregne fra teori til praksis, fortæller Magnus, der også var et smut på Aalborg Universitet på softwareingeniørstudiet efter HTX. - Det blev bare alt for teoretisk og jeg havde svært ved at se hvad jeg skulle bruge det til bagefter.

- For det meste har en industritekniker nogle tegninger at gå ud fra, men på skolen skal du også finde på en idé til et emne, tegne den i 3D, og dernæst udforme den i det materiale man ønsker, og så programmere maskinen til at lave emnet efter præcise mål. Og det er super fedt at være med til at løse udfordringer på den måde, især når det sker ved hjælp af avanceret IT, tilføjer Magnus.

undefined


Køb af 3D-printer i gymnasiet satte retningen

Set i bakspejlet kan Magnus nu se, at hans indkøb af en 3D-printer i HTX-tiden hele tiden har peget i retning af det arbejde, som en industritekniker laver. Dengang lærte han sig selv at tegne i et 3D-program og idéer var der nok af. Så der blev produceret tøjkroge og andre praktiske ting, der løste et problem i hverdagen - og hos NSM har han forbedret værktøjsholderne således, at alle huller er individuelt tilpasset størrelsen på værktøjet.


undefinedundefined

 

 

 

 

 

 


To gode råd hvis du er færdig som student

Magnus har to gode råd, hvis du er ved at afslutte eller er færdig med gymnasiet og skal vælge en uddannelse.

  • Ring til uddannelsesstedet og få lov til at følge undervisningen i nogle dage
  • Eller evt. prøve drømmeuddannelsen af i den virkelige verden ved at kontakte fx en virksomhed

For sit eget vedkommende tog Magnus fat i en uddannelsesvejleder hos UU-Aalborg, Uddannelseshuset, som hjalp ham med at indsnævre sine ønsker og interesser til tre uddannelser, herunder Industritekniker uddannelsen i Aalborg, hvor han også boede på det tidspunkt.

Uddannelsen fangede hans interesse og han begyndte at undersøge hvilket uddannelsessted, der havde de mest avancerede maskiner og CAD/CAM udstyr samt hvor i landet der var flest højteknologiske industrivirksomheder.

Valget faldt på SDE, Vejle, hvor Trekantområdets CNC Teknologicenter også ligger. Dernæst blev der søgt efter lærlingeplads.

- Jeg ville helt klart finde en virksomhed, der var med helt fremme på den teknologiske front og gennem min far, der er maskinarbejder, fandt jeg frem til NSM. Jeg sendte en uopfordret ansøgning om søndagen, var til samtale om mandagen og om torsdagen sagde jeg ja tak, siger Magnus og tilføjer, at NSM faktisk foretrækker EUX-elever med mindre man har en studentereksamen.


Fremtiden ser lys ud

Der er rigtig mange muligheder for at videreuddanne sig med en uddannelse som industritekniker, som fx læse videre til industriingeniør, produktionsteknolog eller blive selvstændig. Selvom Magnus lige nu ikke har faste planer for hvad der skal ske efter 2021, hvor han er færdig, så kredser tankerne lidt omkring at starte op selv. - Men først vil jeg nok arbejde nogle år hos NSM for at få noget erfaring; måske læse videre til robottekniker, men hvis jeg får en super god idé, som alle bare vil have masseproduceret, så kan det være jeg starter op selvstændigt, griner han.

 

Tilbage til oversigten

Vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn Følg os på Instagram