Industritekniker med neglelak

Line er en af de få piger der tager uddannelsen til industritekniker

Siden Line var gammel nok til at holde en skruetrækker i hånden, har hun ikke kunnet få nok af biler, motorcykler og motorer.

På trods af at der ikke er andre i Lines nære familie med samme lidenskab, har det altid været naturligt for hende at rode med biler. Hun har altid været godt tilpas i drengenes selskab, og hobbyen med motorer har holdt ved gennem opvæksten.

”Da jeg blev gammel nok til at få min første scooter, skilte jeg motoren ad og samlede den selv igen. Så vidste jeg ligesom hvordan den var skruet sammen,” fortæller Line.

Line købte som helt ung en gammel Honda, som hun restaurerede og gejlede op, så det blev en rigtig ’brian-bil’. Med alderen har interessen dog ændret sig til at rode med de helt små detaljer i motoren, og Line har altid vidst at det også var i motor-genren hun ville gøre karriere.

”Jeg synes bare ikke at hverken job som mekaniker eller ingeniør fangede mig" fortæller Line. "Men min gode kammerat var på det tidspunkt godt i gang med industriteknikeruddannelsen, og opfordrede mig til at undersøge om det måske også kunne være noget for mig.”

Og det var det. Line startede på grundforløbet i august 2013, og er således halvvejs med uddannelsen nu. Allerede fra første dag vidste hun, at hun var havnet det rette sted.

”Det er fedt at det kun er fantasien der sætter grænser for hvad man kan lave. Man tegner noget - og så kan det rent faktisk blive til virkelighed! Og tilmed udretter man noget der hjælper andre i deres hverdag. Det er fedt at her er så god plads til at være kreativ!” fortæller Line.

Foto: Line Pedersen på sin elskede motorcykel, som der bruges en del tid på - når der ikke lige skal arbejdes som industritekniker elev.

En kvindelig industritekniker - kan man det?

Der er ikke mange kvinder der drømmer om at blive industritekniker. Men som Line siger, er der nok mange der har et skævt billede af hvad uddannelse og jobbet handler om.

”Jeg er ikke god til computere og min private bærbar har ikke været tændt i 3 mdr. Men her på jobbet går det som en leg at bruge computerne til at tegne og programmere. Der kan alle følge med!" siger Line. "Mange tror også at det er en beskidt arbejdsplads – men jeg har neglelak på hver dag på jobbet, og kommer aldrig hjem med ødelagte eller sort negle.”

Line gennemfører sin uddannelse som elev hos plastmageren Rolf Schmidt i Kolding. Det er en stor virksomhed med 50 ansatte. Ud af de fyrre personer der står ved maskinerne, er Line blot 1 af i alt 2 kvindelige ansatte. Til dagligt mærker hun ikke den store forskel i kønsfordelingen, men i starten var det lidt specielt.

Line fortæller: ”Jeg tror at fyrene synes det var spændende at få en kvinde med på holdet i starten, og måske var de lidt forsigtige over for mig. Nu er vi alle gode kolleger, og alle fungerer super godt sammen. Det er dog rart med en kvindelig kollega til lidt tøsehygge ind i mellem – og så skal der jo være nogen til at holde fyrene i ørerne”.

Line er meget glad for sin uddannelse og føler sig hjemme hver dag hun er på arbejde. Men hvad hun skal lave når uddannelsen er slut, vil tiden vise. Måske vil hun tage en overbygning til uddannelsen, måske vil hun arbejde. Men som det ser ud lige nu, er drømmen at opleve noget mere af verden:

”Efter gymnasiet rejste jeg 3 mdr. rundt i Sydney med rygsæk - og jeg er slet ikke færdig med at opleve verden. Det kunne være det vildeste at tage en tur tværs over USA på min motorcykel. Men jeg er stadig ung, og mulighederne er mange – og så har jeg jo altid en god uddannelse at falde tilbage på.”

Tilbage til oversigten