Jeg er 24 år og bor i Århus. Jeg drømmer om at blive maskiningeniør.
Jeg har gennemført folkeskolen, hvorefter jeg startede på HTX. To år efter HTX startede jeg i lære som industritekniker hos DSB, som nu er Knorr-Bremse Rail Systems Denmark.
Jeg er i lære hos Knorr-Bremse Rail Systems Denmark, de tidligere DSB-værksteder. Vi arbejder med at fremstille reservedele til primært DSB’s togflåder, men også til andre danske og europæiske jernbaneoperatører.
Man får en vis overfølsomhed over for bestemte lyde og frekvenser. En maskine kan godt larme meget, uden at det er noget problem – Men siger den lige pludselig en bestemt lyd så er der noget galt, og så handler det om at reagere hurtigt, som bliver til ren refleks hos os.
En eftermiddag var vi var taget nogle kollegaer ud for at få en fredagsøl. Her fandt vi så et værtshus med en boksemaskine. Hver eneste gang nogen slog til den, slog vores refleks til, og vi fik travlt med at se, hvor skaden var sket.
Min far er uddannet maskinarbejder, og jeg har været med i værkstedet fra jeg var helt lille, så duften af maskinværksted virker hjemligt.
Hvis jeg skal fremhæve noget jeg synes er særligt fedt ved faget, er det nok, at man virkelig kan fordybe sig i små detaljer på et emne. Når maskinen efterfølgende skal lave 200 identiske emner, kan man godt bruge en halv time på at få den sidste runding eller frigang med.
Jeg drømmer om at videreuddanne mig til maskiningeniør, og for at få et praktisk fundament at stå på, valgte jeg industriteknikeruddannelsen.
Min fritid bruges mest af at på frivilligt arbejde. Jeg er formand for lærlingeklubben på mit arbejde, jeg er del af bestyrelsen for ungdomsarbejdet i den lokale Dansk Metal-afdeling, jeg er spejderleder, og så hjælper jeg indimellem til på en gård, jeg har hjulpet siden jeg var 14 år. Når jeg ikke laver frivilligt arbejde, nyder jeg helt simpelt at lave god mad og slappe af med min kæreste.