nikolaj ved maskine.jpeg

Nikolaj Pedersen - lærling hos ECM Industries

nikolaj ved maskine.jpeg

Nikolaj Pedersen Industritekniker ved ECM Industries

  • Navn: Nikolaj Pedersen
  • Alder: 20 år
  • Industriteknikerlærling hos: ECM Industries

Lidt om mig selv

Jeg er en meget aktiv person som bruger meget af min fritid i naturen, både ved at løbe ture i skoven og køre lange ture på min motorcykel om sommeren. 

Min uddannelsesmæssige baggrund

Jeg er under uddannelse som industritekniker ved ECM Industries, og er tilknyttet Herningsholm erhvervsskole hvor mine hovedforløb forgår. Inden jeg startede på uddannelsen har jeg gået på friskole og derefter taget 10. klasse på Midtjysk efterskole. 

Om virksomheden jeg arbejder i

ECM Industries er en mellemstor virksomhed som er en totalleverandør indenfor højteknologisk metalbearbejdning. ECM tilbyder alt inden for laserskæring, kantpresning, svejsning, robotsvejsning, CNC-fræsning, CNC-drejning og CNC-multitasking. Herudover alt i overfladebehandling og montagearbejde af komponenter. 

Med den højteknologisk maskinepark ved ECM resulterer det i at vi kan producere nogle fede og komplekse emner.

Hverdagen i virksomheden

Under min uddannelse ved ECM Industries har jeg fået mange muligheder for at udvikle mig arbejdsmæssigt og personligt på en måde, som de færreste oplever. Jeg har fået meget frihed og ansvar til at kunne forsøge mig frem og udvikle mine egne idéer til at fremme produktionen, som har resulteret i at jeg altid har en spændene arbejdsdag. Jeg står sjældent ved den samme maskine i lang tid, og er en blæksprutte som får lov til at være med i det hele, hvilket jeg synes er virkelig fedt. 

Hvorfor jeg har valgt uddannelsen til Industritekniker

Jeg synes at det er et virkelig fedt fag med mange fremtidsmuligheder. Ikke to arbejdsdage er helt ens, og jeg lærer altid en masse net indenfor de mange arbejdsopgaver. Derudover er det virkelig tilfredsstillende at ramme helt perfekt i det helt små tolerancer vi arbejder indenfor. 

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Industriteknikeruddannelsen og faget er så bredt, at selvom to personer tager den samme uddannelse, kan det være vidt forskellige arbejdsopgaver man har. I løbet af arbejdsdagen arbejder vi indenfor tolerancer helt ned til 0,001 mm, så når man rammer et mål indenfor den præcision er det bare en fantastisk følelse hver gang. Samtidig med at faget er i så meget udvikling, og man lærer noget helt nyt hver dag.

Fritidsinteresser

I min fritid elsker jeg at være aktiv i naturomgivelser. Om det er at tage mountainbiken eller løbe ture igennem skoven elsker jeg det. Jeg tager også tit min ATV og kører rundt i mine forældres skov, men sommersæsonen tilbringes mest på at køre lange ture på min motorcykel. 

Tilbage til oversigten

Vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn Følg os på Instagram