Alumeco.jpg

Dato:
16 juli 2021

Selvom første halvår har været præget af corona, ser vi frem mod et spændende efterår

Sommerferien står for døren. En del er allerede gået på sommerferie mens mange følger efter i dag.

Uddannelsesområdet og specielt de erhvervsfaglige uddannelser har været påvirket af corona situationen. Vi er heldigvis på vej mod mere normale tilstande – lad os håbe, at vi ikke får alvorlige tilbageslag.

Indutritekniker.nu vil gerne takke alle medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere for et godt samarbejde, og forhåbentlig får I alle en god sommerferie.

Covid-19 situationen har været vanskelig for erhvervsskolerne

Det har været en stor udfordring for skolerne at gennemføre et godt un¬der¬visningsforløb over internettet, når der er tale om en praktisk orienteret erhvervsuddannelse.
Det har været vanskeligt, at få det normale samspil til at fungere mellem uddannelsesinstitutioner, elever og praktikvirksomheder. I efteråret 2020 valgte GF1 eleverne lidt for ofte de mere kendte uddannelser på GF2 bl.a. automekaniker og elektriker. Vi fik ikke præsenteret de faglige udfordringer, karrieremulighederne og alle de spændende praktikpladser – det skal vi lære af, når det forhåbentlig er muligt efter corona.

TAK til erhvervsskolerne for at fortsætte det gode arbejde, trods udfordringer undervejs.

Møder for medlemsvirksomheder og supportteams udskudt

Corona situationen forhindrede en del mødeaktivitet i foråret og forsamlingsforbuddet/afstandskravene blev først lempet i maj/juni. Vi gennemfører derfor først en række supportteammøder i august og september, hvor initiativer til at ”påvirke/motivere” GF1 eleverne vil være det gennemgående tema.

Nøglefærdigt skolekoncept 

Vi har et ”nøglefærdig” skolekoncept klar til udrulning i efteråret/vinteren, hvor vi vil trække på en del skoler og virksomheder for at vise eleverne i afgangsklasserne hvad en industritekniker/værktøjsmager laver.

Sommerkampagne på de sociale medier

I perioden 19.06.2020 – 08.08.2021 kører vi vores sommerkampagne som primært vil være at finde på de sociale medier.
Vi har udarbejdet en kortere version af biografspottet, som skal bruges på de sociale medier – formålet er at opnå en endnu bedre gennemslagskraft over for vores målgrupper.

Herudover kører vi en række Åbent Hus arrangementer, hvor vi inviterer mulige GF2 elever på virksomheds-/erhvervsskolebesøg, Vi har medsendt en flyer fra Gromas Maskinfabrik/Aarhus Tech som eksempel.

Planlægning af efterårets messer er i fuld gang

Vi er i gang med planlægningen af efterårets messer, og vi deltager som udgangspunkt i samme antal messer som i 2019. Uddannelsesmesserne blev fuldstændig aflyst i 2020 - vi er lidt usikre på, om alle messerne bliver genoptaget i 2021 Vi er meget åbne over for flere, så modtagerne af dette nyhedsbrev må gerne informere os om interessante messer rundt om i landet.

Jagten på nye fonds samarbejdspartere er sat ind 

Vores nuværende aftaler med Nordea Fonden og Industriens Fond udløber i løbet af sommeren/efteråret, så vi er godt i gang med at finde nye fonds samarbejdspartnere. Vi har arbejdet herpå i flere måneder, men det tager længere tid end forventet, at få de fremtidige aftaler på plads.
I løbet af sommerferien skal vi aflevere to større fondsansøgninger, som vil være baseret på medsendte masteransøgning. Der har været en god indledende dialog, så vi krydser fingre for et positivt forløb.

Vi forventer en positiv afklaring inden HI-2021 messen i Herning fra den 5. oktober til 7. oktober, hvor vi har booket en 20 m2 stand til markedsintroduktion af det nye koncept.

GF1 eleverne inviteres på virksomhedsbesøg 

Vi vil gennemføre flest mulige Åbent Hus arrangementer i løbet af perioden september til december, hvor vi vil i samarbejde med erhvervsskolerne vil invitere GF1 eleverne på virksomhedsbesøg. Vi vil udvælge medlemsvirksomheder, som tør/vil garantere en praktikplads til mindst 1-2 elever. Det vil virke stærkt på eleverne på GF1, at ”lokke” med praktikpladser. Det giver status for den enkelte og godt image for både industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne, hvis et større antal elever kan komme i firmatøj i GF1 perioden.
Det koster virksomhederne lidt, men udgifterne er begrænsede efter skolerefusionen, og så får virksomheder ”første valg” blandt de deltagende elever.

I løbet af august vil vi kontakte udvalgte virksomheder over hele landet, men interesserede virksomheder er meget velkommen til at sende en mail til hd@instritekniker.nu.

Generalforsamling 2021

Der indkaldes i starten af august til generalforsamling den 7. september kl. 13.00 hos Alumeco i Næsby, Odense.
I forlængelse af generalforsamlingen vil vi få en introduktion til Alumeco og en rundvisning på deres imponerende og meget automatiserede lager.

På vegne af Industritekniker.nu

Henning Dam
Daglig Leder

HUSK at følge os på de sociale medier, Del/Like gerne vores opslag, og smid gerne en kommentar, det betyder vi kommer længere ud til vores målgrupper, og vi får øget kendskabet og optagelsen endnu mere!

 

 

Hvorfor vente?
Søg om optagelse på industritekniker uddannelsen nu!

Søg optagelse nu

Vi er også sociale!

Følg industritekniker.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn Følg os på Instagram